Pelagiske  fiskearter er de mest brugte til at lave fiskeolie og – mel af; Generelt er disse uegnede til menneskeføde fordi de er for små og benfyldte og de økonomiske omkostninger ved at forarbejde dem efter forbrugernes ønske er for store.

 Arterne fanges udfor Peru og Chiles kyster og i Nordatlanten, Nordsøen og Østersøen.

 Det er for nylig blevet hævdet, at disse arter er overfiskede. FAO’s rapport The State of Worldfisheries and Aquaculture(2002) konkludere dog at kun 18 procent af bestande og arter er rapporteret overfiskede. Arterne der er overfiskede er typisk længelevende, langsomt voksende fisk, der ikke i samme grad er i stand til at modstå fiskeri som arter, der vokser hurtigere og lever kortere og som overvejende bruges til fiskeolie og -mel.

 Både Chile og Peru har stram offentlig kontrol med fiskeriet og fiskestop indføres og håndhæves ved bådovervågningssystemer for at undgå overfiskning. Landende kontrollere aktivt deres fiskeri, holder tæt kontakt med internationale organisationer, der overvåger fiskebestande og foretager egen forskning i bevarelse af bestande og udvikling.

El Niño var i 1998 en af de værste nogensinde og havde betydelig effekt på fiskebestandene i havet udfor Peru og Chile. Bagefter kom de pelagiske fiskebestande sig dog hurtigt, delvist på grund af fiskenes natur (hurtigt voksende, kort levende), delvist på grund af beskyttende regeringstiltag, der tydeligt viste bæredygtigheden af denne ressource. Nye opgørelser fra IMARPE, den peruvianske regerings forskningsenhed ansvarlig for overvågningen af fiskebestande, bekræfter at bestanden af ansjoser (der bruges i fiskemel og fiskeolie produktionen) er i en sund biologisk tilstand. De seneste fangststatistikker underbygger dette.    

 Verdens samlede fiskeri er stabilt omkring 95 millioner tons om året, heraf bruges omkring en tredjedel til fiskeolie og – mel. Dette suppleres med rester fra forarbejdningen af vildt fangne fisk til menneskeføde. Vi mener, at der er stort potentiale i restprodukter fra forædlingsindustrien hvis dette område tildeles større opmærksomhed. Andelen af de totale fangster der anvendes til fiskemel og -olie har ikke ændret sig i takt med væksten i den kommercielle akvakultur. En af grundende til det er, at mængden af fiskemel og -olie i fiskefoder er mindsket på grund af udviklingen af bedre foder.

Den totale produktion af fiskemel er omkring 6,5 millioner tons om året heraf bruger akvakultur 2 millioner tons (31 %). Den totale produktion af fiskeolie er mellem 1 og 1,2 millioner tons og akvakultur bruger 40 % heraf. Hvis yderligere ekspansion i akvakultursektoren øger efterspørgslen efter fiskemel og -olie er det mere sandsynligt at dette vil blive opnået ved et skift i marked. På nuværende tidspunkt bruges de resterende 2/3 af den producerede mængde fiskemel til foder til landdyr. En stigning i forbruget af fiskemel i akvakultur vil med stor sandsynlighed komme igennem en reduktion af mængden brugt i foder til grise og fjerkræ i stedet for en vækst i enten fangsten af pelagiske fisk eller en stigning i den andel af de totale fangster der bruges til af fremstille disse produkter.

Betydelige investeringer foretages i forskning for at finde alternativer til disse fiskeolier og -mel af høj kvalitet. Vi ved nu, at raffineret vegetabilsk protein kan bruges og at de er lige så gode for fiskens sundhed, vækst og kvalitet som enhver anden form for protein. Ekstra efterspørgsel efter olier vil højest sandsynligt blive mødt ved at tilsætte vegetabilske olier.